Hvem er jeg?
Mit navn er Anders Helbo Sørensen. Jeg er 23 år gammel og kommer fra en lille by, lidt nord for Århus, som hedder Hjortshøj, hvor jeg bor sammen med min kæreste.
Til daglig arbejder jeg hos ComputerCity i Århus som service- og nøgleansvarlig. Et spændende job med mange opgaver og udfordringer.
Hvad får jeg min fritid til at gå med?
Min fritid bruger jeg meget på at læse om branding, iværksætteri og blogging. Jeg er aktiv bruger på iværksætterportalen, Amino, hvor jeg ofte får inspiration og idéer til mange ting, men også hjælpe andre, hvis der er noget som har brug for det.
Jeg bruger også en del tid på webdesign og søgeoptimering. Er ikke så erfaren bruger af SEO-teknikker endnu, men det kommer nok på et tidspunkt.
Når jeg skal slappe af, elsker jeg at se film og flade ud på sofaen, dase foran computeren, bytur med vennerne eller en tur i biografen.
Uddannelse siger du…!
Altså folkeskolen har jeg taget 0. – 10. klasse. Herefter startede jeg på Teknisk Skole som Datafagtekniker, men faldt hurtig fra, da jeg fandt ud af at jeg ville noget andet. I ca. ½ års tid levede jeg udelukkende af at designe hjemmeside og hjælpe små virksomheder og private.
Jeg fandt en uddanelse som passede mig og tog en 2-årig HG på Århus Købmandsskole. Jeg gik på et lidt skævt forløb, hvilket vil sige at vi startede og sluttede i januar-måned. Herefter begyndte jeg at søge elevplads som salgsassistent og kom til samtale hos ComputerCity, hvor jeg hurtig fik en deltidsstilling og senere elevplads. 1. august 2009 blev jeg så udlært Salgsassistent.
Hvad laver jeg så nu?
Efter endt uddannelse som salgsassistent-elev, blev jeg fastansat hos ComputerCity og arbejder der nu som service- og nøgleansvarlig. Som jeg også har skrevet ovenfor… Et godt job med mange opgaver og udfordringer som jeg er meget glad for.